Karsten Ortooraq staying at NIRS to work on his film project 'Mallinngooq Inua Innersuillu' 'Spirit of The Wave and The Fire Dwellers'

Filmmaker Karsten Ortooraq Albrechtsen Heilmann is staying at NIRS during the winter months to work on his film project 'Mallinngooq Inua Innersuillu' 'Spirit of The Wave and The Fire Dwellers'

“Jeg ønsker mig at filme nær mit hjem i Sydgrønland, og Østgrønland. Jeg ønsker at kameraet bruges for at komme helt tæt på det univers, som eksisterer der ved vandkanten. Drone, for at få atmosfæren og nogen magiske kompositioner der viser mødet med hav og land, Go-pro, til at komme lige over og under vandets overflade, og jeg forestiller mig lækre undervands timelapse. Ned til alle frugterne: muslingerne, søpindsvinene og tangen, som kysser luften når tidevandet er lavt. Og op i sandet, hvor ivrige fødder sparker sandet op bag sig mens de løber for deres sjæl.

Og efter der er leget, og frugterne er plukket, skal vi se hvordan det kommer i gryden, som er fyldt med friskt og salt havvand, og som der er tændt op under med løv som er indsamlet fra området. Hvordan det ryger og damper. Hvordan man tager en kop med den smagfulde saft, før gryden vendes ud over en flad sten, og man tager for sig med hænderne. Eller hvordan frugterne bliver taget i køkkenet derhjemme, eller i køkkenet til gourmetrestauranten.

Sideløbende har der også siden min ungdom været taget skridt mod at producere og sælge disse produkter – tang og søpindsvin især – kommercielt og internationalt. Men det er gået langsomt. Der er restauranter som er kreative ift tilberedning, og der er nogen som bruger det i deres køkkener. Men den kommercielle produktion og eksport på større skala er der ikke sket meget med. Det er især svært for dem som vil starte det op, at fødevareområdet ikke er hjemtaget. Det undrer mig, og mange andre, at vi har dette generøse skattekammer, som ligger så dybt i vores kultur, og alligevel er fødevareområdet stadig ikke er hjemtaget? Det er som om både vores kultur og vores erhverv er blevet handicappet af det.

Og så skal der bruges storytelling. Jeg forestiller mig at visualisere traditionerne og kulturen der har med stranden at gøre. Finde ud af om der er myter eller trommesange eller trylleviser der handler om stranden. Fangerfamilierne, den nye og ældre generation, og dem som har forsøgt med mere og mindre held at lave nyskabelser ift. produktion og tilberedning, biologer og politikere" …